Ikke som resten af familien

Da jeg blev gravid, fortalte min mor og mine søstre mig, at alt med fødsel - det var piece of cake.

Ingen af dem havde gået over tid, og alle havde haft hurtige fødsler, også med første barn. Så jeg glædede mig til fødslen, og tænkte at det går nok nemt og hurtigt.

At jeg så ender med at gå over tid, var irriterende nok i sig selv, men at selve fødslen trak ud i næsten 40 timer og jeg derefter skulle syes på operationsbordet i flere timer bagefter – det havde jeg ikke regnet med.

Det var ikke en traumatisk oplevelse, men jeg kunne ikke lade være med at blive lidt irriteret på min søde familie, for de havde jo fået mig til at tro at det her var super nemt! 

Og da jeg sad til fødselsforberedelse og de sagde at førstegangsfødende ofte havde veer i ca. 24 timer, tænkte jeg bare: Jaja, men det gælder jo ikke mig, for i vores familie føder vi hurtigt og til tiden...

Jeg ville ønske jeg ikke havde været så skråsikker - og jeg håber at baby nr..2 kommer hurtigere :-) 

Jeg fik desuden også at vide at i vores familie får man ikke strækmærker! Det gjorde jeg heller ikke, og jeg ramte terminsdatoen med fin ensartet hud på hele maven. Men hvad sker der så i den sidste uge hvor jeg går over tid? Strækmærker! Helt op til navlen..

Det samme gælder babyvægten. Den er væk med det samme når det er første barn, sagde de! 

Her flere måneder efter kæmper jeg stadig med de samme 7 kilo! Den eneste trøst jeg har er, at det er helt normalt for førstegangsfødende... Så kan min familie komme med alle de historier de vil ;)

Nu lever jeg det glade barselsliv med cafebesøg og ture med barnevognen, og nyder det virkelig! Og selvom den lille ikke er så gammel endnu, tænker jeg allerede på, at en baby nr. 2 er velkommen på et tidspunkt.

Skal de så være tætte eller med langt imellem så den store kan hjælpe den lille? Jeg ved det ikke.. 

Der er fordele og ulemper ved begge dele, og i familien er der eksempler på begge varianter med forskellige resultater.

Men en lillebror eller søster skal der nok komme, for jeg er ikke færdig med at få børn, og sådan en fødsel tager jeg gerne igen ;-) 

Og det er da også meget nemmere for forældrene at have to, for så kan de lege med hinanden i stedet for at man hele tiden skal underholde. Og selvfølgelig også for børnenes skyld, en søskende er en ven man har for livet!

Men lige nu nyder vi vores lille baby og prøver at gemme hvert et smil, grin og lyd, for det er fantastisk at se den hurtige udvikling sådan en størrelse går igennem! Den ene dag kan baby ikke gribe, den næste dag får baby fat i mit hår og min næse og skriger af grin, når vi får øjenkontakt!

Livet er skønt! Også selvom fødslen ikke gik som forventet, er, den gave man får ud af det, det hele værd!